Bibliotekernes hjemmesider

Temadag i BF’s faggruppe for edb & IT.

Biblioteksskolen 2. november 1999,

• Bibliotekerne og hjemmesider
• Organisation
• Bibliotekspolitik (UBIS-perspektiver)

Anmeldelsesrunde efterår 1999 ud fra de krav vi mente man kunne stille ud fra biblioteksloven.

Vi har ikke mødt nogen som var uenig i de kriterier som vi lagde frem og til grund for anmeldelserne - eksempelvis krav som kvalitet, alsidighed og aktualitet.

I det helt generelle billede fra efteråret 1998 - har faktisk alle været enige i det samlede billede vi har lagt frem.

Vi har mødt enkelte som var uenige i vores fortolkninger af disse kriterier. Den eneste formulerede uenighed har været vores kampagne mod bibliotekers uhæmmede brug af frames.

Vi har mødt en del som ikke synes at vore anmeldelser var grundige nok. Nogle ting vi havde overset eller misforstået.

Og først og fremmest har vi mødt mange, som var irriterede over tidspunktet for anmeldelserne - fordi man var igang med forbedringer. Og sammenligner man bibliotekernes hjemmesider efteråret 1999 med efteråret 1998, så er der sket store forbedringer på mange sider.

Det kunne man også kun forvente - al den stund at mediet og bibliotekerne er så voldsom udvikling. Derfor kaldte vi allerede fra starten vores anmeldelser for "et øjebliksbillede".

Mange af vore kritikpunkter skyldtes, selvfølgelig det man kan kalde barnesygdomme, startproblemer, begyndervanskeligheder. Nogle af problemerne skyldtes dårlig afsmitning fra nettet iøvrigt. Men dybest set skyldtes problemerne for svag prioritering af bibliotekernes internetaktiviteter.

Et af vore gennemgåendeangrebspunkter var bibliotekernes henvisninger - links til andre ressourcer på Internet. Biblioteksloven blev simpelthen massivt overtrådt i massevis af tilfælde - uden at nogen kærede sig om det. Det synes jeg er pinligt for sektoren som helhed.

Jeg synes der er sket forbedringer på dette punkt - men som jeg skal vis eom lidt - ikke nok.

Jeg synes at den løsning, som flere og flere hælder til: nemlig brug af FNG er den helt rigtige. Dansk biblioteksvæsen er netop blevet til et væsen på grund af de gode samarbejdsflader man har etableret. Og FNG tager på glimrende vis denne tråd op i forhold til nye medier. Bortset fra, at FNG ikke kan dække bibliotekernes lokale område, så er FNG ikke til at slå.

Min eneste væsentlige anke mod FNG er, at jeg ikke synes projektet er ambitiøst nok. (Kommer tilbage til FNG).

Vil give jer nogle enkelte eksempler (bogstav S):

http://www.sakskoebing.dk/sogemaskiner.htm

(kun Konservative)

(mærkelige pile)

http://www.silkeborg.bib.dk/basil/andresteder.html

Kun amazon - international

Kun Saxo - dansk - konkurrenceforvridende

Mangler amtsrådet

http://home4.inet.tele.dk/skivebib/verden.htm

(Politiken - JP - arabisk)

(aalborg Archivers - morsomt - pinligt - irrelevant)

http://www.svendborg-bib.dk/aktuelt.htm

Aktuelt opdateret 22. april 1999.

(billeder 37, 114, 217 & 84 K = 452 K)

http://www.sollerodkom.dk/bibliotek/body_index.html

henvisning til FNG - ikke med, gratis!

Der er en række almindelige kvalitetskrav til hjemmesider, som selvfølgelig også gælder for biblioteker.

Den meget tunge side fra Søllerød vil blive kritiseret i enhver almindelig vurdering af hjemmesider.

Det eneste man som interesseret i netop bibliotekerne kan sige til dette kritikpunkt er, at bibliotekerne skal være mere opmærksomme på den slags fejl end alle mulige private sider.

Bibliotekerne skal tage hensyn til at brugerne kan sidde med udstyr som kan kaldes oldtidsfund - det vil sige udstyr der er mere end fire-fem år gammelt. Den private hjemmeside kan bruge flash, javascripts, shockwave og alt muligt andet tingeltangel. Den svære kunst for bibliotekerne er at lave hjemmesider som på den ene side kan bruges med 14.4 modems og 14" skærme - og på den anden side ikke virker helt outdatet for den almindelige bruger.

Ingen nemme løsninger - tænke sig om hele tiden (Søllerød ikke tænkt sig om).

En del af kritikken af bibliotekernes hjemmesider hænger sammen med at de generelle kvalitetskriterier på Internet er stærkt flydende. Man finder mange rigtigt dårlige inspirationskilder rundt omkring på nettet – også blandt professionelle sider.

Men sider fra offentlige virksomheder er nødt til at leve op til en række public service krav. I public service sammenhæng er det eksempelvis ikke tilfredsstillende, at TV-kanalen DR2 ikke kan ses i flertallet af danske hjem. Bibliotekerne begår samme fejl, når man siger at en hjemmeside bedst ses med den ene eller den anden browser, eller ved ureflekteret anvendelse af frames.

Folkebibliotekerne skal forholde sig til det lokalsamfund, de er en del af. Men kun de færreste bibliotekers hjemmesider bærer præg af lokalsamfundet - ud over bibliotekets geografiske placering.

En del biblioteker har lokale links. Disse er dog kun sjældent kommenteret – og det tyder derfor på, at det er borgernes egne forslag, som ureflekteret kommer med. Konditionerne for lokale links bør beskrives. Men det er i øvrigt en god ide med en lokal forslagskasse. Ligesom det er glimrende, når biblioteker beskriver, hvordan man får adgang til gratis e-mail eller hjemmeside. Og det ville være decideret visionært, hvis danske biblioteker selv stillede disse gratis muligheder til rådighed for borgerne.

Enkelte biblioteker krydrer deres hjemmesider med stof fra aktuelle lokalpolitiske diskussioner. Det kan være kombineret stof hentet fra officielt høringsmateriale, avisdebat, relevant baggrundsorientering og andet. En krævende, men aldeles glimrende måde at bruge hjemmesiden til relevant, aktuelt og lokalt stof. Og endda en formidlingsform som næsten kun kan gøres via nettet.

Bibliotekerne har forpligtelser i forhold til særlige målgrupper. Dette kan både være målgrupper som for eksempel handicappede, som er afskåret fra at bruge bibliotekernes almindelige tilbud, eller målgrupper der skal tages særlig hensyn til i formidlingen, for eksempel børn og gamle. Kun de færreste biblioteker viser gennem deres hjemmesider, at de tænker på særlige målgrupper.

En hel del steder er der lavet sprælske børnesider. Et enkelt sted er der tænkt på flygtninge. Men i øvrigt finder man ikke elementer der er tænkt til særlige brugergrupper.

Men bibliotekerne bør gøre en stor indsats i forhold til de grupper, som man normalt forestiller sig på det teknologiske b-hold. De ældre, indvandrere og kvinder er områder, som bibliotekerne burde pleje med særlig stor interesse.

Kritikken af bibliotekernes hjemmesider kan rettes mod alle dele af biblioteksvæsenet:

• De nationale biblioteksorganisationer, som i for ringe grad arbejder med mål og vejledninger for bibliotekernes Internetstrategier
• Biblioteksledelser, som ikke tager initiativet på feltet, men overlader strategiske valg til enkeltmedarbejdere
• Enkeltmedarbejdere, som arbejder for ensomt med mediet og for let fascineres af uholdbare og dårlige vaner på nettet som helhed
• Brugere, som ikke giver tilstrækkeligt og engageret feedback.

Den kritik man kan rette mod bibliotekernes hjemmesider, handler i høj grad om, at man endnu ikke tager Internet tilstrækkeligt seriøst. Samlet set er der behov for mere offensiv tænkning, evalueringer og diskussionsfora. BF har nu taget et initiativ. Det skal I kun have ros for. Men der kommer en ubalance, hvis ikke de øvrige organisationer også går ind på feltet.

En vigtig del af dansk biblioteksvæsens styrke ligger i det samarbejdende biblioteksvæsen. Men de organisationer, der traditionelt har sat samarbejder i gang, har ikke forsøgt at tage aktiv del i kvalitetsudviklingen på bibliotekernes hjemmesider. Her sigter jeg dels til Biblioteksstyrelsen, men også til Bibliotekarforbund, Bibliotekslederforeningen, Danmarks Biblioteksforening og alle andre centrale nationale organisationer.

Der er ikke lavet strategisk baggrundsmateriale, der kan anvendes af biblioteker, når valgene skal foretages lokalt. Dette gælder både for indholdet af hjemmesiden og for den organisatoriske tilrettelæggelse. Jeg savner for eksempel vejledninger i, hvordan man forsøger at nå særlige målgrupper. Jeg savner tekniske vejledninger, for eksempel videreformidling af forskningsministeriets holdning til anvendelse af frames på hjemmesider eller hvorvidt en hjemmeside skal optimeres til læsning med en bestemt browser.

FNG etableret som samarbejde blandt enkeltbiblioteker. Sikkert godt nok - vil nå resultater hurtigt. Man kan ikke kritisere de der har taget initiativ til FNG for det. Men alle andre skal være opmærksom på, at meget få biblioteker herved kommer til at sætte standarder og dermed præge udviklingen.

Hvis Danmarks Biblioteksforening havde nogen syn på sagen, Bibliotekslederforeningen eller BF - så skal de til at komme frem på banen.

Jeg tror, at FNG i løbet af få år har sat en defacto standard for links fra bibliotekerne. De biblioteker og organisationer, der tier er nødt til at samtykke.

Et modeudtryk i netverden er open source. En åben metode til videreudvikling af software, hvor ophavsrettens droit morale gælder - men ikke pengesiden af ophavsretten. Lige i disse år er Linux-operativsystemet et stærkt symbol for open-source-bevægelsen.

I virkeligheden er dansk biblioteksvæsen et tidligt eksempel på open source. Man hjælper og støtter hinanden. Nogle udvikler noget som kan bruges af mange - uden vederlag. Der er et element af idealistisk ånd over bibliotekssektoren - den samarbejdende biblioteksvæsen.

Internet er en genial mulighed for at styrke open source- og fællesskabstankerne blandt bibliotekerne.

Jeg ved ikke om det skal være i FNG-regi eller helt andet regi. Men det er helt oplagt, at lade nogle af de kræfter som har lyst og engagement i den fælles biblioteksudvikling arbejde videre:

• udenlandske links (ikke kun US - sunet, dino etc.)
• script-biblioteker som formmail eller forslagskasser,
• applikationer som gæstebøger, debattråde, interaktiv arrangementskalender.
• hjælperedskaber (eks: grafisk overbygning til DDE-søgesystemet), sitemaps
• idé-banker (lukket debatnetværk til udveksling af ideer)
• vejledninger (praktisk: grafik til nettet, MP3, legale forhold, filtre, hotmail, privacy, ophavsret, metadata etc. men også egentligt indhold med introduktioner til bestemte emner/temaer el.lign. aktuelt stof/lokale spørgsmål styret af en eller anden form for redaktionelt princip: Günther Grass, lokalpolitisk sag, oppe i tiden-sag som nazisterne )

En del af disse ting skulle for længst have eksisteret. Og mange kunne have sat det igang - først og fremmest synes jeg at de centrale instanser kunne have gjort det. Et inspirerende eksempel er www.kultur.nu.

Nu ligger landet sådan, at den der tager initiativet, kommer til at bestemme det videre indhold.

Hovedindtrykket ved gennemsyn af danske bibliotekers hjemmesider er tilfældigheder. Mest af alt tyder det på, at nogen har ment at man skulle have en hjemmeside og så er der fundet en til at lave en sådan efter bedste evner - og færrest muligt penge.

Det er naturligvis ikke et bevidst forsøg på at overtræde alsidighedskravet, der får biblioteker til kun at linke til kun et politisk parti. Men bevidst eller ikke-bevidst. Det er lovstridigt. Og den ledelse som ikke er opmærksom på en sådan graverende fejl, har givetvis end ikke lavet retningslinjer for hjemmesiden, selv om vedkommende har engageret sig i bibliotekets øvrige materialeanskaffelser.

Organisatorisk er man nødt til aktivt at forholde sig til ledelsens rolle i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af hjemmesiden og samtidigt webmasters placering i organisationen. Bibliotekets kommandoveje ændres hurtigt, og det skal man tage hensyn til. Internet har en velkendt aldersmæssig skævvridning. De unge har lettest ved at forstå mediet. Det giver særlige vanskeligheder for mange ledelser, som netop ikke er blandt de yngste medarbejdere. Jeg efterlyser altså en strategi for efteruddannelse af biblioteksledelserne.

& når I nu er fra BF: så kan I allerede nu fortælle biblioteksledelserne, at nogle af de fremtidige lønpuljer skal bruges til webmasterne. Mange af jer vil blive forfærdeligt attraktive udenfor bibliotekerne, I vil få en større hierarkisk position - og dermed følger lønkravene automatisk. (Ikke fordi det er mit ærinde, men den ledelse som ikke hurtigt indser det, vil blive en alt for svag ledelse. Intet er værre for en organisation, når formelt og uformelt hierarki ikke følges ad).

Med denne mangel på strategi er der intet at sige til, at webmasterens arbejde er vanskeligt. Man er overladt til sig selv, de fleste skal endda kombinere arbejdet med hjemmesiden med en række andre opgaver. På de fleste biblioteker er man startet uden at vide, hvilken tid det ville koste. Og den enkelte har ikke anet, hvordan arbejdet skulle tilrettelægges.

Ser man på kommunerne som helhed, får man ikke gode hjemmesider, hvis de laves af IT-afdelingerne. Jo, velfungerende og pæne hjemmesider, men ikke formidlende og kommunikerende hjemmesider. Det samme kan man påstå om bibliotekerne. Ansvaret for hjemmesiderne bør ikke ligge hos de mest teknisk funderede medarbejdere (som kan finde ud af html-koderne), men derimod hos de medarbejdere som er gode til at kommunikere og formidle og som kan se biblioteket som en helhed.

Synes jeg, når jeg kigger udefra. Mit synspunkt er ikke nødvendigvis rigtigt.

Mit spørgsmål er, om BF, Bibliotekslederforeningen, Biblioteksstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening overhovedet har gjort dig nogle tanker om dette?

Det viser hvor groft forsømt den strategiske tænkning om bibliotekerne og hjemmesider er.

Disse års hurtige etablering af Internet kan ofte være forpustende. Alle, der agerer med internet, har en tendens til at se nettet som noget helt særligt, noget der bryder med alle hidtil kendte kulturer og vaner.

Derfor kan der opstå intense moralske debatter om Internet. De pædofiles sider, nazigruppers, porno, kriminalitet. Mange af tidens moralske dilemmaer bliver synlige gennem Internet og derved fremprovokeres stillingtagen. Men internet i sig selv ændrer ikke ved menneskehedens moral. Og man løser ikke moralske problemer gennem tekniske fix.

Derfor er det heller ikke holdbart, hvis biblioteker tror, at man kan klare sig igennem de moralske problemer ved at lave teknologiske løsninger, som for eksempel at indføre filtre til at sortere Internets indhold. Filtrenes mangel på effektivitet er lette at latterliggøre: sorterer man ordet "sex" fra, så er der ikke adgang til sider om AIDS eller til sider med kønspolitisk debat.

Ligesom vi gennem de sidste ti år har været vidner til en stadig kamp mellem virusprogrammører og antivirus-programmer, vil vi se en kamp mellem filtre og filter-hackere.

Bibliotekerne må fastholde traditionen for kvalitativ og informativ formidling ud fra manuelt arbejde – også på internet. Lav gerne positivlister – ikke negativlister. Begrund valgene. Og begrund ud fra biblioteksloven og samme moralkodeks som vi i øvrigt har i offentlig kulturformidling i Danmark.

I filmcensuren sætter vi grænser for, hvad vi synes børn skal se. I debatten om reklame-TV er der muligvis konsensus om at begrænse reklamer for børn. Det kan være teknisk og økonomisk vanskeligt, men i det væsentlige er der moralsk konsensus. Denne holdning bør så også gennemsyre bibliotekernes tilgang til børnesider på Internet. Ligesom der er moralsk konsensus om begrænsninger af reklamer for tobak og spiritus. Dette gælder vel så også internet?

Bibliotekerne har en sædvane for, hvilke pjecer man kan lægge frem på biblioteket. Disse kriterier er givetvis også anvendelige, når man vurderer links. Så ville man ikke lægge en link ind for et bestemt boghandel eller bilmærke. Internet er gennemsyret af kommercielle interesser. Det er bibliotekerne ikke. Bibliotekernes hjemmesider skal klart udstråle public service-formålet. Succeskriteriet for bibliotekernes hjemmesider er ikke flest mulige læsere, succekriteriet er at bibliotekernes målgrupper synes at biblioteket gør en forskel.

Den kommende UBIS-lovgivning vil sætte yderligere fart på prioriteringerne af internet på bibliotekerne. Det synes jeg er godt.

Men der er et par faremomenter, som jeg synes er vigtige: